Vores dejlige kastrater

Kastrater

IC S*Myselisia's Ares
NFO n 03 24 - født 25-10-2013

I begyndelsen af 2014 var det ved at være på tide at Tilia Nova fik egen hankat igen, og vi kiggede os godt omkring for at finde en hankat, der både i forhold til udseende, temperament og stamtavle passede til vores dejlige hunkatte. Vi fandt ham i Sverige, hos Thomas og Cecilia Gylling, og er meget taknemmelige for at vi fik lov at hente Ares til Danmark. Han har givet os en række fine kuld, som har fået hans gode pelskvalitet og dejlige temperament. Vi har fra Ares beholdt Uma og Uhura.

Ares er blevet kastreret i Oktober 2020, og er nu blevet sofaløve.
Sakeena's Pink Panther
NFO ds 02 21 - født 08-11-2017

Pink Panther er en spændende hankat, med en interessant stamtavle, som vi har været så heldige at få lov at købe. Han er en særdeles stor og kraftig kat, med en lovende pelskvalitet, og et forrygende temperament - intet synes at kunne slå ham ud af kurs, og han har allerede givet os flere kuld, hvorfra vi har beholdt Z-n-Match og Amalie Skram, som desværre nu er kastrat.
Panther er ligeledes kastreret i maj 2024.


SC Tilia Nova's Wanda
Wanda er et resultat af en parring mellem Uma og en pragtfuld hankat fra Sakeena Elkington: Sakeena's Jealous Guy. Guy's størrelse og pragtfulde look og temperament var ikke til at komme uden om. Vi er meget tilfredse med resultatet - Wanda er en stor, kraftig hunkat, med en særdeles skarp type, og et meget afbalanceret temperament, og hun har givet os nogle rigtigt fine killinger.

Hun klarer sig også ret så fint på udstillinger - hendes rolige temperament gør hende til en fornøjelse at udstille. Det er foreløbigt blevet til 3 x BIS i 2019, samt yderligere en håndfuld nomineringer, der så igen har udløst at Wanda fik 3 TOPkatte placeringer :

Norsk Skovkattering - nr. 3 voksen - Racekatten - nr. 4 voksen - Felis Danica - nr. 4 voksen hunkat
Tilia Nova's Amalie Skram

NFO fs 02 62 - født 24-04-2020

Kombinationen af Wanda og Panther viste sig at være særdeles vellykket, og Amalie er en smuk ung dame med meget fine linjer og et livligt temperament.
Hun er blevet en meget stor pige, og er vældigt kælen og social.